Makronmuffins

Min absolutte go-to kage når det både skal være nemt og lækkert. Jeg har endnu ikke oplevet nogen der ikke har været fan af mine makronmuffins. Det er som sagt nem bagværk, der hurtigt kan mikses sammen.

Opskrift

Det skal du bruge:

Muffins ca. 12 stk.:
3 æg
300 g. sukker
2,5 tsk. mandelessens
125 g. makroner
125 g. mel
125 g. smeltet margarine

Bages i alm. ovn på midterste rille ved 200° i ca. 20 minutter.

Fremgangsmåde


1. Pisk æg, sukker og mandelessens til en skummende og luftig masse.

2. Knus makronerne og tilsæt dem æggemassen sammen med melet.

3. Smelt margarinen, og lad det køle af – bland det herefter i dejen.

4. Fordel dejen i muffinforme – det er vigtigt, at formene kun fyldes halvt, da de vokser ved bagning.

5. Bag ved i forvarmet ovn ved alm. varme 200°. De skal have omkring 20 minutter, men hold gerne øje med dem undervejs. De skal være lyse til let gyldne når de er færdige. De skal være svampet indeni for den bedste smagsoplevelse.

Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *