Cookies med snickers

Hvem elsker ikke snickers? – Jeg er i hvert fald stor fan! Derfor er det oplagt at bruge dem til cookies. Det er en simpel opskrift, der ikke tager lang tid at mikse sammen.

Opskrift

Det skal du bruge:

Giver ca. 20 stk. cookies

100 g. blødt smør
100 g. sukker
50 g. brun farin
1 æg
125 g. mel
75 g. havregryn
1/2 tsk. bagepulver
1/3 tsk. salt
2 stk. snickers

Bages i ovnen ved 180° varmluft i ca. 10-12 minutter – eller til de er gyldne.

Fremgangsmåde

  1. Rør smør, sukker og brun farin sammen til du får en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt herefter ægget og rør rundt igen.

2. Bland herefter mel, havregryn, bagepulver og salt i og rør rundt til du får en tykkere konsistens.

3. Form små kugler af dejen og læg dem på en bradepande med god mellemrum – de flader meget ud under bagningen.

4. Skær dine snickers i små skiver, så du har det antal cookies det er blevet til på bradepanden. Tryk de små skiver en smule ned i kuglerne – som sagt flader de ud ved bagningen, så det gør ikke spor at de stadig er kugler når du sætter dem ind.

5. Bag dem i ovnen ved 180° varmluft til de er gyldne – ca. 10-12 minutter. Lad dem køle en smule af inden de spises – de er lækre når de stadig er lidt lune og gooey.

Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *